• Maia Groth

Vrede



Vrede har en særlig plads i hele bygningsværket af hvad det vil sige at være et menneske.


Nogle mennesker er bange for vrede, både deres egen og andres vrede. Vi har ofte lært at vrede ikke er en accepteret reaktion. Det kan føles flovt og skamfuldt at vise sin vrede.

Dette betyder ofte at vi ender med at undertrykke vores egen vrede og tit også afvise andre menneskers vrede.


Dog er vrede stadig vrede.

Og hvis det ikke får lov at få et udtryk, kommer det bare ud i alle slags former som passiv aggression eller et offer. Det spredes ud i livet og det føles mudret og sumpet.


Undertrykt vrede ofte ender med at generere rodet handlinger.

At handle i vrede uden bevidst refleksion kan være farlig.

Det kan føre til tilpasninger af selv-retfærdig indignation og vrede der gør blind.


Men vrede kan også være bevidst.

Vrede, som alle følelser, er en budbringer i den indre verden.


Vrede for mig handler ganske ofte om at sige nej.

Nej, du kan ikke behandle mig sådan.

Nej, du kan ikke tale til - og med mig sådan.

Nej, du kan ikke røre mig sådan.

Nej, bare nej.


Det er en grænse. Og grænser er sunde.

At være uden grænser er som at leve i en verden hvor alt og alle er ok. Det føles som en vildfarelse og det vil konstant være en invitation til at andre kan overskride dine grænser. Som i sidste ende kan lede til store ar i hjertet.


Bare fordi jeg har praktiseret yoga i over 20 år betyder det ikke, at jeg aldrig føler vrede.

Jeg kan blive så VRED!


Faktisk føler jeg rigtig meget - hele spektret af menneskelige følelser - sorg, frygt,

ked-af-det-hed, stress, vrede, angst, kærlighed, lykke, glæde og så meget mere.


Der var en periode i min spirituelle udvikling, jeg troede, at intet godt nogensinde kunne komme fra vrede. Jeg afviste ideen om, at vrede var en acceptabel følelse, og jeg endte med en masse undertrykt vrede.


Vrede er stadig noget, der er svært for mig at føle.

Hvis jeg kommer for langt væk fra mig selv, tager det mig dage (eller uger), før jeg selv ved, at jeg er vred over noget. Og at mærke det med tilbagevirkende kraft føles som var vreden forstærket x 1000!


Jeg er fortrolig med sorg og angst, men dybden og styrken af min vrede skræmmer mig til tider.


Jeg ser det som en tiger der brølende pacer frem og tilbage.

Det skræmmer mig på grund af sin rene stærke energi og magt over mig.

Der har været tidspunkter, hvor jeg har ladet min vrede strømme ukontrolleret, og det har skadet andre mennesker.


Men der er stor visdom i vrede.

Jeg har måttet lære at acceptere, lytte og tilse min egen vrede.

Jeg har måtte lære at sætte tigeren fri i et rum, hvor den ikke vil angriber nogen uskyldige tilskuere. Det er jo min vrede, og jeg er nødt til at slutte fred med den.


Igen er vrede handler om grænser.

Det er en følelse der ofte erklærer, at noget ikke er ok.


På et niveau er alt ok, og på et andet niveau, er alt IKKE ok.

At navigere i mellemrummet mellem disse to sandheder kræver sommetider indsigt i nuancer og at ikke alting er sort el. hvidt.


Niveauet hvor alting er ok, er et fredsfuldt sted - men det er ikke nogen la-la tilstand.

Mange af os oplever glimt af denne tilstand, dog så er vi uundgåeligt menneskelige.


Vi er ikke blot en sjæl, vi er legemliggjort og materielle. Vi skal alle ud i trafikken, ud og handle i supermarkedet, på ferie, til fritidsaktiviteter, indpasse os på arbejdspladser osv.

Nogle af os har et enormt privilegium, og andre oplever større udfordringer i livet.


Så næste gang du bliver vred, så spørg dig selv hvor er min grænse blevet brudt?

Hvad er det der føles grænseoverskridende inde i mig?

Hvad handler det om?

Hvor er det jeg ikke står op for mig selv?


OG hvordan kan der komme noget konstruktivt ud af den vrede jeg føler?

Stop op. Mærk efter.


Det er meget selv-indsigt at hente i din vrede :-)

5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

INTIMITET