Overgivelse må ikke forveksles med opgivelse eller det at give op.
At give op bærer en tung energi.
Dog er overgivelse ofte ikke en “let“ gerning.
Selv om det lyder let, er det faktisk (damn) hårdt.
De fleste af os kæmper med næb og kløer for at holde fast i at prøve at kontrollere situationer, mennesker og ting - som aldrig var under vores kontrol i første omgang.
Overgivelse er ikke en “one and done“ oplevelse. Det er en proces, der skal gøres igen og igen, med ydmyghed og i flere nuancer hver dag i dit liv.
Overgivelse kræver tro.
Måske tror du at du skal bære verdens vægt på dine skuldre. Du kan bære skyld og skam rundt som lænker omkring dit hjerte. Og bedømme hver oplevelse og udfordring i dit liv som en bestået eller ikke-bestået test. Når du lykkes, føler du dig som en helt, men når du fejler føler du dig som et offer.
Hver situation i livet har potentialet til at lære os noget.
Hvis du går i stå og prøver at have ret eller forsvare dig selv, holder du op med at lære.
Det lykkes heller ikke altid mig at lære, at hvis jeg vil tages ud af den skruetvinge som det er, konstant at forsøge at kontrollere en situation - så frarøver det mig blot min energi og oprigtighed.
Jeg kan også få tunnelsyn mod et mål og er blændet af min egen ambition. Dette sker endnu mere, når jeg brænder for noget, der trykker på mine moralske knapper.
Men uden tro og overgivelse er paradigmet ikke forankret i kærlighed eller nåde.
Uden overgivelse er verden en stor slagmark, og livet er enten for dig eller imod dig.
Med overgivelse bevæger livet sig igennem dig og skaber hvert øjeblik sammen med dig. Det er helt anderledes.
Overgivelse kommer med ynde og lethed. At holde kontrollen kommer med kamp og modgang, og muligvis også hybris, ego og stolthed.
Jeg kan ikke fortælle dig hvor mange gange jeg er gledet ud af en tilstand af overgivelse, til blinde anfald af fremadgående momentum eller ukontrolleret ambition.
Jeg ser tilbage og spekulerer på, hvad jeg løb fra, løb hen imod, eller om det, jeg ledte efter, blot var at løbe i sig selv.
Følelsen af adrenalin, der strømmede gennem mine årer, føltes som ild.
Lidenskab, der ikke blev kontrolleret, blev til misundelse og vrede.
Så er det altid min yogapraksis, der bringer mig hjem igen.
I rummet mellem indånding og udånding, i pausen mellem hjerteslag, er der en stilhed, der inviterer mig til at grave dybere, et lys, der begynder at skinne gennem sprækkerne. Når jeg løber på fuld kraft beder min krop mig om at stoppe, og det er min praksis, der lærer mig at lytte. Jeg føler det nu, en tilbagevenden til mit centrum.
En dyb og personlig tro på at min yogapraksis har været min klippe i tider med kaos og nød.
Jeg vidste aldrig, hvad det betød at overgive sig, før jeg mærkede, at det at overgive sig skyllede ind over mig som et lyn og kærlighed, stor ubetinget kærlighed strømmede ind i mit hjerte.
Der i mit hjerte, ved sjælens alter, vender jeg al kontrol.
Øvelse er bøn for mig, min tid med stille hengivenhed, hvor jeg lægger mine våben og forsvar og overgiver mig til mit liv, igen og igen.
Uden tro på livets godhed er det svært at overgive sig. Hvis du føler, at universets moralske balance hænger på dine handlinger, vil du ikke give op. Men hvis du accepterer din egen fejlbarhed og ser din plads i universets monumentale vidder, så er du måske villig til at indrømme, at du spiller en rolle i livet.
Her er et par tips, der hjælper mig med at øve mig i overgivelse.
1. Hvis du føler dig fuldstændig fastlåst, og du har givet alt, hvad du havde og gjort dit bedste, er der ikke andet at gøre end at lade være. Stop med at kæmpe og vend det om med den fulde tro på, at det, der er meningen, vil være det. Du kan måske sige til dig selv: "Jeg har gjort alt, hvad jeg kan gøre, jeg frigiver nu al kontrol og overgiver mig". Du kan bruge et par øjeblikke efter træning, når dit hjerte er åbent, og dit sind er roligt til forsigtigt at fremsætte disse ord som bøn.
2. Genkend kontrol - Læg mærke til din egen kontrollerende adfærd. Vær opmærksom på, om du forsøger at manipulere situationer eller mennesker eller nøje kontrollerer dit miljø.
En god indikator for behovet for at kontrollere er udseendet af intense følelser såsom vrede eller angst, når tingene ikke går efter planen. Nogle gange kommer dybe og dybe indsigter op under praksis. Livsmønstre afspejler nogle gange, hvordan vi nærmer os poseringerne.
3. Tag ansvar, men vælt dig ikke i skyld eller skam – Ved at erkende, at du er en bevidst aktør i dit liv, der er rettet mod læring og vækst, frigør du dig selv fra skyld og skam og styrker dig selv til at være virkelig ansvarlig.
Mange mennesker, inklusiv mig selv, falder ofte i fælden eller giver skyld og skam.
Men det eksisterer kun, hvis vi antager, at alt hvilede på vores skuldre i første omgang. Hvis vi dropper skyld- og skam-spillet, kan vi så nærme os hver fejl eller fejltrin som en mulighed for at lære og vokse.
Du vil vide, om du føler skyld og skam eller ansvar, ud fra hvordan du har det.
Der er en mørk følelsesmæssig skygge, der kommer med skyld og skam, hvorimod ansvar føles klogt og medfølende.
Pas på dig derude smukke menneske!