Jeg ved nu, hvordan hver yogastilling skal føles.
Jeg kender nu de dele af træningen, der giver mig modstand, og de dele, hvor min krop føler sig tryg.
Jeg ved nu, hvordan jeg skal bevæge mig igennem øvelsen, når jeg har spist eller drukket noget min krop ikke har taget godt imod, og har forårsaget at min krop ikke har det godt.
Jeg ved også, hvad jeg skal gøre/ikke gøre dagen før, hvis jeg vil have en smidig praksis.
Jeg ved nu, hvornår jeg skal skrue op for intensiteten, og hvornår jeg bare skal gå igennem bevægelserne og bare fokusere på åndedrættet.
Jeg ved nu, hvornår jeg skal tage en fuldstændig pause, eller hvornår jeg kun skal lave en siddende praksis.
Jeg ved nu, hvornår jeg har presset mig selv fysisk for hårdt.
Jeg ved nu, at jeg IKKE KAN lave fuld primary series mere end 4 dage om ugen.
Derudover ved jeg nu, at hvis jeg vil øge mine træningsdage, er jeg nødt til at mindske mine andre ynglings træningspas cykle, styrketræning, vandre.
Jeg ved nu, at jeg ikke er villig til at reducere mine andre træninger - så det er ikke altid yogaen vinder - simpelthen fordi min krop har brug variationen.
Jeg ved nu, at jeg aldrig vil stoppe med at øve mig.
Som gamle Sri K Pattabhi Jois sagde “Do your practice and all is coming“.
(Sri K Pattabhi Jois - udvikler af Ashtanga Vinyasa yoga.)