top of page

Om mig

Maïa Groth

Jeg er uddannet psykoterapeut på den 4 årige psykoterapeut uddannelse ved Life Academy i Århus.

Oprindeligt er jeg uddannet grafisk designer og har en lang fortid med reklame og marketing.

Men min stærke interesse for mennesker måtte omsættes til noget helt håndgribeligt, så i 2004 tog jeg en stor beslutning og ændrede mit arbejdsliv fuldstændig. 

 

Uddannede mig til fysiurgisk massageterapeut (Massageskolen - Skolen for kropsbehandling, Lyngby)

og yogalærer (Yoga Alliance - Yoga Mudra, Kbh.) og den 2 årige coach og terapeut uddannelse fra Life Academy.

 

Jeg har undervist yoga siden 2007 med yogahold,1:1 undervisning, yoga workshops og yoga retreats.

Og har 9 års erfaring med fysiurgisk kropsterapi på klinik med speciale i psykosomatiske problematikker.

 

Jeg fandt ud af kroppen er passagen til store dele af psyken, og at bevidstheden bliver helt nærværende,

når du får kontakt til kroppen. 

 

Derfor arbejder jeg med en kognitiv tilgang til det fysiske. Så jeg har en stor passioneret interesse i at forene

det fysiske, psykiske og mentale, og hjælpe klienten til at finde de iboende ressoucer han/hun har.

Maia vindue 2.jpg

og tættere på...

Jeg er rigtig nysgerrig. Og en dagdrømmer. God til at stoppe op. Mærke efter.

Så en del af essensen af psykoterapi og alle de eksistentielle spørgsmål har altid ligget lige til højrebenet for mig.

Jeg er født ind i en stor familie, som kun er blevet større. Når du har mange søskende, er der mange dynamikker

at forholde sig til. Min lyst til at hjælpe andre udspringer af min barndom og det jeg selv har måttet bearbejde.

 

Personligt har jeg været i et 22 år langt ægteskab, men kender også til skilsmisse, og den livskrise det sender dig ud i. 

Jeg ved, hvordan det er at være sin egen værste fjende. 

Derfor brænder jeg passioneret for at hjælpe andre til se lyset i sig selv.

Jeg er optaget af at tilegne mig viden om psykologi, anatomi, fysiologi, meditation, formidling osv.

- og ikke mindst arbejder jeg, som en daglig vane, med min egen fysiske og mentale sundhed.

 

Min egen livsrejse slutter aldrig.

Jeg forsøger ikke at jagte et bestemt resultat.. blot en væren i verden. I mig.

bottom of page