Yoga er forsoning af polariteter og en dyb forståelse af vores iboende helhed.
Når vi dyrker en personlig yogapraksis, bliver ingen del af os efterladt uset.
En erindring om de fragmenterede versioner af os selv bliver sat igang...
Når jeg træder ind på min yogamåtte så er det for at få styr på mig selv...
på
alle
tænkelige
måder..
Interoception.
Måske har du hørt om det?
De inderste kropssansninger betegnes samlet som interoception.
Interoception er vores ottende sansesystem, som sanser og sender signaler til hjernen, der bliver bearbejdet, hvorefter vi handler på det alt afhængigt af trivsel og belastningsgrad - ligesom det er tilfældet med alle de andre sanser, vi kender så godt.
Ifølge Psychology Today er interoceptiv bevidsthed, bevidstheden om indre tilstande og fluktuationer; processen med at modtage, få adgang til og vurdere vores indre klima.
Ofte er disse interne processer relativt automatiske og ubevidste (dvs. de kan fortsætte uden bevidst indsats, såsom vejrtrækning, variationer i puls osv.).
Jo mere vi praktiserer yoga og kropslig bevidsthed, jo mere kan vi engagere os i processen og blive aktive agenter i vores egen hverdagsoplevelse.
Med andre ord kan vi bevidst omprogrammere vores system - specielt gennem bevidst yogapraksis.
Simpelt (og så alligevel ikke så enkelt):
Læg mærke til dit åndedrættet.
Hvordan har du det, når din vejrtrækning er hurtig og overfladisk?
Hvordan har du det, når dit åndedræt er langsomt og stabilt?
Og i hvilke situationer/omgivelser det ændre sig?
Læg mærke til, hvordan tempoet i åndedrættet påvirker din følte oplevelse?.
Hurtigere, overfladisk vejrtrækning hænger sammen med et hyper aktiveret sympatisk nervesystem (dvs. kamp, flugt, frys).
Langsom, stabil vejrtrækning hænger sammen med det parasympatiske nervesystem (hvile og fordøjelse).
I situationer hvor du har får en kraftig følelsesmæssig reaktion, og dit hjerte begynder at galoppere..
Gør din vejrtrækning langsom, gør specielt din udånding markant læææængere end indåndingen..
Når vi bevidst begynder at gøre vejrtrækningen langsommere, begynder vi at signalere til nervesystemet, at ro er muligt, at noget i os kan falde til ro.
Denne bevidsthed placerer os som en andenpilot i vores operativsystem, en der kan vurdere, regulere og påvirke vores opfattelser, handlinger og i sidste ende vores overbevisning om, hvad der er muligt.
Rewire nervesystemet (neuroplasticitet).
Grundlaget for neuroplasticitet er “neurons that fire together wire together.”
Det vil sige, at der hele tiden bygges nye nervebaner. Det der starter som små gedestier, bliver med tiden motorveje.
Det kræver en gentagen bevidst opmærksomhed på dine reaktioner, så det der starter som ubevidste reaktioner bliver til mere og mere opmærksomhed.
Det vi lægger vores opmærksomhed på bliver stærkere. Det vi ikke er opmærksomme på, bliver beskåret væk. “Use it or lose it“ princippet..
Hvordan gælder det også for yoga?
Kroppen er ikke den samme hver dag, alle mulige ting som manglende søvn, hormonelle ubalancer, stress og et generalt presset nervesystem vil gøre at din yoga praksis heller ikke et den samme hver gang.
Så hvordan påvirker særlige udfordrende yogastillinger og din meditations praksis dig?
Og hvad kan du gøre?
Du kan bevidst omdirigere din opmærksomhed til de processer, du kan styre:
dine tanker, dine fysiologiske reaktioner, opspændinger, åndedrætsfrekvens, og til sidst din bevidsthed om din krop.
Så når yogaen bliver udfordrende...
Hvordan reagerer din krop?
Hvor mærker du det?
Mærker du at der opstår spændinger?
Lægger du mærke til, at der opstår særlige tankesløjfer eller mønstre?
Hvordan adskiller dit åndedrag sig i stillinger med vanskeligheder vs. lethed?
Hvis vi bevidst skal arbejde med neuroplasticitet, må vi målrettet dæmpe den udfordrende oplevelse.
For eksempel, i stedet for ubevidst at lade kroppen oversvømme med spændinger, gamle tankemønstre og sætte fart på åndedrættet, så STOP OP, og bevidst brug muligheden for langsomt at omprogrammere og genskabe en ny vej, til et signal om lethed og klarhed i hovedet og uddybning af åndedrættet.
Hvis vi udskifter vores reaktion på udfordringer, ved at udvide vores opfattelse af virkeligheden, væk fra det automatiske og det ubevidste loopsind, kan vi dramatisk ændre tilstanden af ubehag i vores krop.
Disse følte erfaringer vil over tid opbløde sindets stivhed og begynde at bygge nye “reaktions-veje“.
Accept og integration.
Vi tager alle vores erfaringer og udnytter dem; vi lærer ikke at ignorere, benægte eller lægge vægt på dem.
Således er en integration af dikotomi mulig (vores nuværende/fremtidige jeg; det sete/usete osv.), og vi kan placere os selv i dette generøse nuværende øjeblik.
Vores kropslige bevidsthed bliver rigere og mere omfattende i nutiden, den hænger ikke fast i fortiden. Mens dette sker, styrker og bibringer vi vitalitet ind i enhver kraftkilde, vi har adgang til.
Det vil sige, at vi finjusterer hvordan vi lytter, hvordan vi opfatter, hvordan vi bevæger os og bliver så tunet ind, og så bevidste om at vi langsomt, dag for dag, begynder at føle, vide og engagere os på måder, der er meget mere integrerede, kreative og frie.