”Hvorfor laver du yoga?”
Et måske for nogen - anelse provokerende spørgsmål at få slynget i hovedet
i starten af en yogaklasse...
Luk lige øjnene og smag lidt på svaret, inden du måske i provokation el. i
al hast finder et indre svar.
Spørgsmålet er stillet til dig i allerstørste kærlig-venlighed og bunder i mine egne
erfaringer, der handler om at ligesom alle de andre gøremål der skal krydses af på mine daglige (el. ugentlige) to-do lister, så sker det af og til også for mig, at min yogapraksis engang imellem ender på en sådan to-do-liste..
Og der er virkelig stor forskel på, om jeg laver yoga fordi det står som punkt nr. 11 på en liste, eller om jeg laver yoga, fordi jeg er så passioneret, at jeg ikke kan lade være.
Når yoga føles godt for mig, er det fordi det ikke er forbundet med noget jeg skal gøre, men mere en naturlig søgen derhen for at rense mine tanker og min krop.
Min oplevelse er, at når jeg dyrker yoga uden stræben mod noget bestemt, er jeg mere fri i min krop. Lidt som da du var barn og startede en leg, uden helt at vide hvad den egentlig går ud på - men bare en lyst. Og at denne leg - hvis man kan kalde det det, er for mig virkelig tæt forbundet med tillid. Og handler om at mærke min krop og bevidsthed som een, og have tillid til mig selv.
Hav tillid til dig selv!
Lyt til de historier du fortæller dig selv undervejs, og når du opdager at mantraet måske er ”jeg kan ikke, jeg kan ikke, jeg kan ikke” begynder at spille, så skift det ud med ”jeg kan, jeg kan, jeg kan”, mens du planter dit største smil over hele dit dejlige ansigt.
Og giv slip på forventningerne og det at du igen skal præstere noget bestemt
- og bare hver dig selv - og lad os så mødes lige der!