Det er lettere for de fleste at være medfølende over for andre, særligt vores elskede,
men kniber ofte med medfølelsen for os selv.
Som udgangspunkt er der mange måder at udvikle selv-medfølelse på.
Udover en fysisk tilgang, er der også en mental- og en følelsesmæssig tilgang,
og en tilgang der går gennem vores relationer og spiritualitet.
Den fysiske tilgang er en medfølelse der er rettet mod fysiske udfordringer, som anspændthed, smerte, fysisk ubehag osv.
Det er den jeg vil have fat i her..
Lad mig starte med at spørge: I din yogapraksis, hvordan reagerer du fysisk når du bliver opmærksom på at noget føles anstrengt eller spændt i din krop?
Spænder du af, ignorere du det eller presser du dig selv yderligere, fordi damn - kom nu krop! Sæt igang!
Det er et konkret spørgsmål, som vi har mulighed for at undersøge, hver gang vi
går på yogamåtten og er vidne til vores indre dynamik.
Med indre dynamik tænker jeg på, hvordan vi konstant fysisk tilpasser os ud fra vores oplevelse af behag eller ubehag.
Gør det ondt at være i en bestemt yogastilling, hvordan lyder din indre dialog så?
Undersøger du hvordan du får det bedre i stillingen eller skifter måske stilling?
Der er også den mulighed at du blot sætter endnu mere muskulær anstrengthed ind på at ‘’udholde’’ at være der - selvom alting i din krop skriger..
At kroppen sender impulser af behag og ubehag, er en mekanisme der snakker
til os hele tiden.
Spørgsmålet er om vi er opmærksomme på den?
Vi kan kun lære at høre den, ved at lytte indad...
Men lad mig gå til spørgsmålet med nænsomhed.
For vi har alle indgroede vaner, vi har ideer om hvem vi er eller hvem vi burde være.
Disse vaner og overbevisninger kan tilsløre vores evne til ærligt at mærke, hvad der faktisk foregår, og vi kan let overhøre og ignorere en evt. smerte, også selvom vi ærligt ønsker at opleve det vi mærker så direkte som muligt.
Lad mig udvide spørgsmålet - hvordan tager du dig generelt dig af dig selv fysisk, når du er under pres?
Hvordan reagerer du normalt på kroppens spændthed, anstrengelse, stress, smerte og træthed?. Reagerer du med mere pres, mere ‘’bide tænderne sammen’’, mere ‘’’stramme op’’, mere spændthed, irritation eller aggression.
Medfølelse er en venlig, imødekommende, blød og omsorgsfuld gestus.
En medfølende reaktion ville være at blødgøre fysisk ubehag, og ikke tilføre kroppen yderligere fysisk anstrengelse, pres eller smerte.
Alt der giver komfort og uanstrengthed til kroppen, når den føles anspændt, er et
udtryk for selv-medfølelse.
I dette modige og dybe indre arbejde er det hjælpsomt at huske på, at der ikke er noget galt, fordi vi møder fysisk ubehag, ansprængthed el. lign., det er en naturlig del af livet
og et fælles vilkår.
Min intention er at rokke lidt ved den måde du forholder dig til fx. anspændthed.
Det er sjældent smerten eller anspændtheden i sig selv der er problemet, men det måden
vi reagerer på det, der giver os vanskeligheder.
Mønstret kan være blot at presse sig selv yderligere og derved komme ind i en nedadgående spiral af anstrengelse og muligvis nye smerter.
At møde ubehag med medfølelse, vil helt konkret sige at være nænsom og omsorgsfuld
ved sig selv og måske vælge at give slip, blødgøre og åbne der hvor vi mærker ubehaget.
Det kan alligevel være svært at være medfølende for sig selv.
Vores yogapraksis er et genialt sted til at undersøge hvordan vi netop hele tiden mærker, hvad der foregår i kroppen og ikke mindst forholde os til det vi mærker.
Når din yoga udføres med opmærksomhed og medfølelse, vil du naturligt tage udgangspunkt i sådan som din krop er lige nu. Herfra kan du bevæge dig så afslappet som muligt, uden at miste din stabilitet. Med så afslappet som muligt, mener jeg kun at bruge de nødvendige muskler for at bevægelsen kan ske, i stedet for automatisk eller hovedløst bare at spænde op og anstrenge dig.
Når vi bevæger os uanstrengt i gentagne bevægelsesserier (vinyasas) skaber vi nye nervebaner, der efterhånden bliver så kraftfulde, at vi med sensitivitet også kan bevæge
os blødt og uanstrengt ind i selv krævende stillinger.
Samtidig vil uanstrengtheden lade åndedrættet udfolde sig med fuld frihed og naturlighed,
også i de krævende stillinger.
Og her kommer ekstra gaven, for disse nye tilgængelige nervebaner og vaner vi skaber i vores yogapraksis, flytter sig også til dit liv uden for yogamåtten.
Det vil sige at vi bliver i stand til at bevæge os igennem livet med større lethed også i de svære, pressede og stressede perioder.
Med selv-medfølelse, kan vi altid møde fysisk anspændthed med en invitation til afspænding.
For mig er det en virkelig smuk og behagelig vej, der leder til større ro. Og tålmodighed...
Det er en vej der giver større nærvær og dybere indsigt i mig selv. Jo mere afslappet jeg er, jo mere i mit liv kan jeg mærke.