top of page
Forfatters billedeMaia Groth

Følelser af skam og skyld over vores sår og traumer, som bevis for vi har fejlet.



Så mange af os føler skam og skyld over vores traumer og følelsesmæssige sår.

Som var det bevis for at vi har fejlet, at det er vores egen skyld, og at vi skal være i stand til at "komme over" det og helbrede og heale det på egen hånd.


Inderst inde er vi i følelsesmæssig stress, da disse skismaer lever implicit i vores følsomme kroppe og nervesystemer.


Denne hjerteskærende indre opfattelse af skyld og skam, reflekteres tilbage til os, og fodre en følelse af at jeg ”skulle” være i stand til at deale med det hele alene.


Den følelsesmæssige smerte er intens i sig selv, men følelsen af at være alene, er det som virkelig er roden til traumer.


Til tider kan det være overvældende at mærke og fordøje frygt, angst el. sorg alene.

Men hvis du deler det med et andet nervesystem (et andet menneske), udvides vores bevidsthed og robusthed, når to nervesystemer holder energien sammen.


Denne alkymistiske blanding giver os mulighed for at integrere oplevelser, som uden for det

relationelle felt, ellers ville sende os tilbage til uløselige tilstande af kamp, ​​flugt, frys eller decideret sammenbrud.


Som pattedyr er vi kodet til at indgå i relationer til hinanden og til at sam-regulere.

Det er ikke meningen, at vi "gør det hele alene", og det er ikke en indikation af at noget er "galt" med os, hvis vi ikke altid kan indeholde vores egne sår.


Det er snarere bevis for, at vi lever med et åbent, følsomt og undertiden ‘’ømt’’ menneskeligt nervesystem.


Vi kan gøre så meget for hinanden, for at hjælpe med at transformere sår og traumer.


At sænke tempoet med vores tilstedeværelse og mirakel-spejlneuroner. At lytte indgående og dybt og være sammen med den anden person, på en måde, så de føler sig accepteret og forstået.


I stedet for "Jeg er alene" med denne frygt, smerte og sorg, så er ‘’vi her sammen, og helbredelse er mulig."

6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Overgivelse

Opmærksomhed.

Vrede

Comments


bottom of page